Lerpytter Friskole Logo

Info

Pædagogiske læreplaner for Lerpytter Børnehus

Indholdsfortegnelse

Indledning

Det er dagtilbudsloven, som sætter rammerne for den pædagogiske læreplan og dermed den pædagogiske praksis i børnehaven.

Den enkelte børnehave har frihed og pligt til at udforme sin egen unikke læreplan, som den forpligter sig på i forhold til det kommunale tilsyn, og som samtidig sætter retning for udvikling af pædagogisk kvalitet i børnehaven. 

Læreplanen tager udgangspunkt i et fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer. Da der ingen formkrav er til selve læreplanen, har det været vigtigt for os, at formulere os forholdsvis kortfattet og præcist, så læreplanen bliver et dynamisk og overskueligt redskab.

I efteråret 2023 har vi valgt at have den mest statiske del af vores læreplan her på hjemmesiden og under de enkelte læreplanstemaer linke til dynamiske beskrivelser af, hvordan vi løbende arbejder med de forskellige temaer.

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

Hvem er vi?

Lerpytter Børnehus er en afdeling af Lerpytter Friskole & Børnehave, hvor der er fælles bestyrelse, ledelse, administration og værdigrundlag. Lerpytter Friskole & Børnehave bygger på kristne grundværdier. Det betyder bl.a. at alle har ukrænkelig værdi uanset alder, køn, formåen, religion, udseende eller etnicitet. Vi har en respektfuld og anerkendende kommunikation, som medvirker til et godt lærings- og arbejdsmiljø.

 

Lerpytter Børnehus er en lille og tryg institution normeret til 20 børn i alderen 3-5 år og 6 børn i alderen 0-2 år ud fra de højeste kvalitetskriterier. Vi kører som en aldersintegreret institution, hvor de yngste børn spejler sig i, og lærer af de ældre børn. I hverdagen deler vi børnene i mindre grupper, så vi pædagogisk kan tilgodese de enkelte børns behov. Den samlede vision for Lerpytter er at sikre et trygt og godt børneliv for alle børn fra 0 – 16 år.

Vi har  gode fysiske rammer med en ny børnehavebygning fra 2016. Vi råder over såvel børnehavens egen legeplads samt friskolens nye legeplads med bl.a. hoppepude, svævebane og motorikbane. Børnehaven er centralt placeret i uddannelsesområdet i gå-afstand fra Thisted midtby.

 

Siden 2020 har vi været med i Grønne Spirer under Friluftsrådet, som er for dagplejere, vuggestuer og børnehaver, der fokuserer på udeliv, natur og miljø, og en grøn og sund hverdagskultur. Undersøgelser viser, at aktiviteter i naturen har positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed, for indlæringsevne og for børns motorik. 

 

Arbejdet med Grønne Spirer fylder meget i vores dagligdag og indgår også som en vigtig del af de pædagogiske læreplaner.

 

Det fælles pædagogiske grundlag

Det fælles pædagogiske grundlag består blandt andet af elementer som barnesyn, dannelse, leg, en bred læringsforståelse, børnefællesskaber m.v., jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, og skal kendetegne det pædagogiske læringsmiljø, barnet møder dagen igennem i dagtilbuddet.

BEK nr 968 – Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold …

 

Det kristne børne- og livssyn

I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor hvert enkelt barn – uden undtagelse – skal ses som enestående, værdifuldt og skabt af Gud. Vi ønsker følgende nøgleord skal danne rammen om vores institution:

 

 

Kærlighed Tryghed Respekt Tillid Ærlighed
Glæde
Fred
Tilgivelse
Nærvær
Tålmodighed

Vi ønsker at disse nøgleord bliver integreret i et lege- og læringsmiljø, der lægger op til undersøgelse og nysgerrighed både på det individuelle og kollektive plan. 

Engagerede og nærværende voksne, som er anerkendende og omsorgsfulde, medvirker til at gøre det til et trygt og rart sted at være. I mødet med børnene viser vi dem, hvordan de også skal møde andre børn og voksne anerkendende og omsorgsfuldt, med en forståelse af, at vi alle er værdifulde.

 

Det pædagogiske læringsmiljø og børnefællesskaber

Vi arbejder med at skabe ro omkring de fælles aktiviteter og struktur omkring spisesituationer. Der er en tydelig struktur igennem ugen, hvor børnene deles op i mindre grupper, og hvor vi bl.a. arbejder systematisk med dialogisk læsning og Grønne Spirer. 4 ud af 5 dage deles børnene om formiddagen i små aldersbestemte grupper, og til måltiderne er børnene også aldersopdelte. På den måde tilgodeser vi børnenes behov og skaber rammer, der fremmer muligheden for, at børnene kan skabe gode relationer med jævnaldrende. 

En stor del af tiden opholder vi os udenfor. Vi benytter skolens legeplads og tager på ture rundt i nærområdet. I vores arbejde med Grønne Spirer bruger vi børnehavens egen legeplads og “skoven” som ligger få minutter fra børnehaven. På vores legeplads har børnene mulighed for at lege med forskellige naturmaterialer, som jord og vand. Vi er igang med at udvide faciliteterne på legepladsen så der skabes et spændende miljø med små rum og mulighed for motorisk udfoldelse eller nysgerrig fordybelse. 

Vi søger at indrette de fysiske rammer indendørs, så der er legekroge, der giver børnene mulighed for at fordybe sig i leg, samtidig med at børnene oplever det som spændende og hyggeligt.

Til tider ændrer vi indretningen i børnehaven, når vi kan se, at der er andre behov i børnenes leg eller i de aktiviteter, som sker i huset, og inddrager naturligt børneperspektivet i overvejelserne. Børnehaven skal skabe rum for både de vilde og de stille lege. 

Børnemiljøet evalueres minimum en gang om året ved at børnene interviewes om deres oplevelser af børnemiljøet og de voksne vurderer børnemiljøet ud fra et spørgeskema. 

 

Overgange til skole og SFO

De ældste børn i Lerpytter børnehave starter i store-gruppen hvert år omkring september måned. De bruger en formiddag om ugen til at lave skoleforberedende aktiviteter. I store-gruppen arbejder vi med at gøre børnene nysgerrige og give dem mod på at møde nye udfordringer. De bliver præsenteret for tal og bogstaver og der bliver praktiseret  både fin- og grovmotoriske øvelser. Store-gruppen arbejder tæt sammen med Lerpytter Friskole, hvor de jævnligt besøger 0./1. klasse og oplever hvordan undervisningen kan foregå på friskolen. 

Hvis vi har børn der skal starte på andre skoler end Lerpytter Friskole, forsøges det at etablere en kontakt til modtageskole og aftale et besøg, så alle børn får mulighed for at se hvor de skal starte i skole. Vi har åbne- og lukkevagter sammen med SFO’en og på den måde lærer børnene også de voksne at kende, som de møder i SFO’en ved skolestart. Det giver en stor tryghed for børnene at  der er kendte voksne i den nye struktur efter skolestarten.

Inden skolestart i Lerpytter Friskole afholdes et overleveringsmøde om alle børn. De andre modtagerskoler vil blive tilbudt et overleveringsmøde, hvis vi skønner det er nødvendigt i forhold til barnets udvikling. 

 

Børn i udsatte positioner

Vi anser børn som værende i udsatte positioner, når de af en eller anden årsag ikke har muligheder eller forudsætninger for at deltage i fællesskabet omkring leg og aktiviteter på samme måde som andre børn. Der kan være andre årsager til at man er i en udsat position – herunder socioøkonomiske forhold, funktionsnedsættelser eller manglende sproglige forudsætninger.

Det ligger i vores værdigrundlag at alle børn er unikke og kræver forskellige hensyn, når deres lærings- og udviklingspotentiale skal tilgodeses, og vi arbejder bevidst om at skabe et læringsmiljø, som er inkluderende for alle børn. 

I det pædagogiske arbejde er vi synlige og nærværende, så vi har mulighed for at gribe ind og støtte et barn, som er i risiko for at komme i en udsat position. 

Når vi oplever at et barn har behov for ekstra støtte, samarbejder vi med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), sundhedsplejen og familierådgivningen.

 

Dannelse og børneperspektiv

Dannelse er en læringsproces, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i sin egen personlighed. Det pædagogiske personale har en vigtig rolle i forhold til at skabe rammerne for et godt læringsmiljø, der støtter barnets dannelsesproces og tager udgangspunkt i et børneperspektiv – uanset barnets køn, alder og kultur. De voksne er rollemodeller i forhold til hvordan man viser respekt og anerkendelse over for hinanden og hvordan man kan tale sammen på en venlig, høflig og respektfuld måde. Børnene lærer f.eks. at sige “godmorgen” og “farvel” ved at spejle en adfærd de lærer af de voksne. Vi inddrager børnene i praktiske gøremål, så børnene tilegner sig færdigheder, der giver dem mulighed for at opleve succes og at have betydning for de mennesker, der er omkring dem. At udvise bordskik og at vente på tur er både en del af en dannelsesproces og en demokratisk proces og kultur. Her lægges desuden vægt på:

 

  • at alle børn bliver hørt og oplever, at deres mening bliver taget alvorligt.

  • at barnet oplever, at det har betydning for andre.

  • at barnet har mod til at sige fra og finde en voksen.

  • at det nogle gange er flertallet, der bestemmer.


Legen spiller desuden en vigtig rolle som en arena, hvor børnene kan gøre sig erfaringer med demokratiske processer – både på egen hånd og med støtte fra en voksen.


Leg og læring

Leg og læring går hånd i hånd, og vi er bevidste om, at der dels er meget læring i leg, samtidig med at legen har værdi i sig selv. Derfor afsættes der god tid til leg, hvor børnenes fællesskaber får lov at udfolde og udvikle sig på børnenes præmisser. Hver morgen indtil kl 9.00 har børnene mulighed for at lege og indgå i forskellige legefællesskaber efterhånden som børnene møder ind, og igen fra 12-16, hvor der kun er få planlagte aktiviteter i huset. Hver fredag er der ingen planlagte aktiviteter, så der er god mulighed for at give plads til både voksen- og børneinitierede lege. Igennem legen udvikles fantasien, sociale kompetencer og identiteten.  

Vi er opmærksomme på børnenes leg og er bevidste om, hvornår legen skal have lov til at udvikle sig frit og hvornår vi som voksne kan vælge at benytte legen til læring. Det er et mål for Lerpytter også at have fokus på de voksnes evne til at lege, så vi gennem legen kan arbejde målrettet med børnenes sociale kompetencer, trivsel og udvikling. I legen kan der ofte opstå konflikter. Vi bestræber os på at bruge disse konflikter på en konstruktiv måde, så der opstår læring. Det er vigtigt for os at have en god normering, så vi har mulighed for at være nærværende og tæt på børnene. Det giver os gode muligheder for at tage hånd om konflikter på en måde, hvor alle parter bliver hørt, og der lægges vægt på at guide barnet til nye handlemuligheder.  

 

Forældresamarbejdet:

I dagligdagen lægger vi vægt på at der skal være voksne nok på de tidspunkter hvor børnene bliver afleveret og hentet. På den måde afsætter vi ressourcer til at opbygge relationer og et samarbejde med vores forældre. Når der er nok personale oplever vi, at der er god tid og ro til, at tage de samtaler, hvor det kræver en ekstra indsats.

Vi har stor erfaring forældre fra andre lande og kulturer, hvilket nogle gange giver sproglige udfordringer i samarbejdet. Når vi kommunikerer på skrift er vi bevidste om at vælge korte og præcise tekster, som gerne støttes med billeder, som letter forståelsen. Vi har bl.a. lavet en “huskeseddel” med billeder af de ting, vi gerne vil have, at forældrene medbringer til børnene. Derudover kommunikerer vi med små tekst- og videobeskeder til vores forældre, via vores facebook gruppe. Gruppen er lukket så kun forældre og ansatte kan blive medlemmer. I denne gruppe deler vi  billeder fra vores hverdag og forældrebreve, og gruppen bruges også af forældrene til at melde deres børn fri. En gang om året har vi forældremøde, hvor der er valg til forældrerådet. Derudover afholder vi forældresamtaler hen over efteråret.  

Når barnet starter i Lerpytter, får han/hun et lille hæfte, hvori vi sætter billeder af barnet og skriver små tekster til hvert billede. Hæftet følger barnet og når barnet stopper har han/hun et dejligt minde om tiden i Lerpytter. Med jævne mellemrum udstiller vi hæfterne som et led i forældresamarbejdet, hvor vi opfordrer barnet til at invitere forældrene til at kigge med i hæfterne. På den måde tilskynder vi til dialog mellem forældre og børn, samt giver mulighed for at personalet kan få gode snakke med forældrene om, hvad hverdagen i Lerpytter byder på. 

 

De seks læreplanstemaer:

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet :

 

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiskepersonale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Det er vigtigt for os at:

 

  • vi har en positiv og anerkendende tilgang til det enkelte barn.

  • vi øver selvstændighed og selvhjulpenhed gennem hele dagen

  • vi støtter barnet i at få dækket de basale behov.

  • vi er bevidste om positiv kropskontakt i konfliktløsning og ved trøst.

  • vi iagttager styrker og svagheder i  barnets venskaber og leg og understøtter på en inkluderende og anerkendende måde.

  • vi tager udgangspunkt i det kristne værdigrundlag og fortæller evangeliet om Jesus.

  • vi tager udgangspunkt i børneperspektivet i rutine situationer og aktiviteter. 

  • vi giver børnene arbejdsopgaver og ansvar.

  • vi er bevidste om legens betydning og går aktivt ind og understøtter børnenes legefællesskaber.

 

–> Se eksempler på aktiviteter her

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

 

Det er vigtigt for os at:

 

  • vi har en positiv og anerkendende tilgang til børnene hvor tillid og tryghed er i centrum. 

  • de voksne er bevidste om at børnene udvikler sociale kompetencer på hver deres måde. 

  • at være i dialog med forældrene om børnenes sociale kompetencer og vores pædagogiske praksis.. 

  • at vi fokuserer på at inddrage vores upåagtede faglighed i hverdagssituationer og benytter dem til  at fremme læring og udvikling.

  • vi er rollemodeller og ansvarlige for at skabe et miljø med en god kommunikation

  • vi er tydelige og skrider ind hvis børnene overskrider hinandens grænser med sårende og drillende adfærd.

  • vi inddrager forældrene i et tæt samarbejde omkring barnets sociale kompetencer.

 
 

–> Se eksempler på aktiviteter her

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Det er vigtigt for os at:

 

  • vi “bader” vores børn i sprog.

  • vi italesætter hverdagssituationer og sætter ord på konkrete handlinger og følelser.

  • vi benytter understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning

  • vi er bevidste om, at en god motorik understøtter sproglig udvikling, og vi prioriterer at alle børn kommer i gymnastiksalen.

  • vi er bevidste om vort eget sprogbrug og vi er gode rollemodeller i måden hvorpå vi taler med hinanden.

 

–> Se eksempler på aktiviteter her

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. 

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

Det er vigtigt for os at:

 

  • vi benytter gymnastiksal, uderum og ture ud af huset til at udfordre og stimulere sanser og motorik. 

  • vi indretter børnehaven, så vi har rum/områder der indbyder til stillesiddende aktiviteter og rum der indbyder til bevægelsesaktiviteter.

  • vi er bevidste om at både primære og sekundære sanser skal stimuleres

  • vi udnytter at vores uderum indbyder til forskellige lege, og at vi kan benytte en lokal legeplads og skoven, som ligger i gåafstand fra børnehaven. 

  • vi italesætter kropslige fornemmelser for at øge bevidstheden om hvad der sker i vores krop.

 

–> Se eksempler på aktiviteter her

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Det er vigtigt for os at:

 

  • vi arbejder med Grønne Spirer som pædagogisk redskab.

  • vi er aktive og nysgerrige på naturen og går foran og er rollemodeller i naturen

  • vi arbejder med bæredygtighed og med jord-til-bord projekter samt kompostering.

  • vi indretter områder på legepladsen, som understøtter science

  • vi laver plancher med billeder fra aktiviteter og hænger dem synligt for børn og forældre, som en del af forældresamarbejdet

  • vi samtaler med børnene omkring de ophængte plancher.

 

–> Se eksempler på aktiviteter her

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

 

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Det er vigtigt for os at:

 

  • vi er åbne og nysgerrige i forhold til børnenes forskellige kulturer og traditioner.

  • vi samtaler med børnene og italesætter forskellighed på en positiv måde. 

  • vi er som voksne rollemodeller for børnene i den måde vi omgås hinanden på.

  • vi har jævnligt fokus på at skabe nye gode læringsmiljøer.

  • vi igangsætter kreative aktiviteter, så børnene får kendskab til forskellige materialer. 

  • det sanselige og skabende kommer til udtryk i hverdagen igennem små kunstneriske projekter.

  • vi laver plancher med billeder fra aktiviteter, og hænger dem synligt for børn og forældre, som en del af forældresamarbejdet.

–> Se eksempler på aktiviteter her

Nedenstående sektion udgår, når ovenstående er færdig …

Lærerplaner

Pædagogisk læreplan 2022

Pædagogisk læreplan 2022

Enestående jobmulighed!

Vi kommer til at mangle en sproglærer fra 1. januar 2024. 

Grib muligheden for at arbejde med Danmarks skønneste børn, forældre og kollegaer!