Ny og tidssvarende hjemmeside
Tiden var efterhånden løbet fra vores gamle hjemmeside (som var lavet i Typo3), så vi er rigtig glade for, at vi nu har fået en digital repræsentation på nettet, som lever op til kravene om sikkerhed (https) og samtidig præsenterer Lerpytter Friskole & Børnehave på en mere moderne og strømlinet måde.
Svært at prioritere tiden i en travl hverdag
Siden skolens start, har jeg selv stået for at lave og vedligeholde vores hjemmeside – med rimelig succes. Men det kan være rigtigt svært at finde tiden til at “nørde” med hjemmeside i en travl hverdag, hvor administrative og pædagogiske opgaver er førsteprioriteten.
Vi har i nogen tid haft gang i et halvhjertet forsøg på lave en ny hjemmeside i WordPress, men må erkende, at det ikke har været muligt at prioritere den tid der skal til – der var brug for hjælp!
Professionel hjælp fra markedsføringsbureau
Efter et uforpligtende møde og en god dialog med Lars og Emil fra Kompas360, blev vi enige om et samarbejde om, at få Lerpytter opdateret på det digitale landkort. Det har indtil videre været et godt og spændende samarbejde, hvor kompas360 har haft dygtige medarbejdere, som har leveret på alle de ønsker og krav vi har haft. Både fotograf, webdesignere og programmør har været kompetente og firmaet har generelt været hurtige til at reagere på alle former for henvendelser. Alle indledende bekymringer om “kjøwenhavneri” er gjort til skamme og jeg/vi ser frem til at samarbejde med Kompas360 i årene der kommer.
Lettere at opdatere
Vi har valgt en hjemmesideløsning, hvor vi selv har ejerskab og løbende kan opdatere alle sider. Flere medarbejdere kan tilknyttes som redaktører, så alle med en smule introduktion kan deles om at holde alle oplysninger opdaterede. Vi har desuden fået programmeret en prisberegner, så interesserede forældre hurtigt kan få et overblik over, hvad det koster at have børn på Lerpytter Friskole. Endelig har vi fået programmeret et plugin, som gør det muligt at importere skoleskemaer direkte fra skemalægningsprogrammet – noget der kommer til at spare tid hvert år.
Alt i alt er vi rigtig stolte af vores nye hjemmeside og jeg håber at siden også de kommende år kan være med til at afspejle at vi på Lerpytter Friskole & Børnehave kan tilbyde et godt og trygt børneliv for alle fra 0 til 15 år 🙂